Bagsværdlund

Havedag

To gange om året mødes beboerne til havedag i Bagsværdlund. Det er en god lejlighed til at møde sine naboer og gøre en fælles indsats for området.

næste havedag
Forår Sidste søndag i april
Efterår Første søndag i oktober

Bestyrelsen sender nærmere information ud forud for hver havedag. Alle er velkomne — uanset om man har to timer eller en hel dag.

Beboere arbejder på fællesareal med boldbane om foråret

Haveudvalg

Haveudvalget er en gruppe frivillige beboere, der koordinerer indsatsen for de grønne fællesarealer. Du kan bidrage ved at melde dig til udvalget og hjælpe med at forme, hvordan vores fælles grønne rum udvikler sig.

Vi søger især medlemmer fra den sydlige del af bebyggelsen. Den del bestod indtil for få år siden udelukkende af lejeboliger og har stadig kun få ejere. Har du bolig der, er du særlig velkommen til at melde dig.

Du kan også adoptere et område nær din bolig — udvalget køber planterne, og I aftaler i fællesskab hvad der passer til stedet.

Meld dig til haveudvalget

Udvalgsmedlemmer

  • Gitte Lis Christensen Granvej 37
  • Ida Enghave Granvej 35
  • Maria Christina Stoltze Malling Granvej 49
  • Mathilde Olesen Granvej 51
  • Ole Fogtmann Granvej 39
  • Aleksander Balduin Langkjær Granvej 51

Redskaber til lån

Foreningen har følgende redskaber til udlån — kontakt bestyrelsen eller en fra haveudvalget.

Højtryksrenser Trillebør Skovl og kost Rive Stige

Stigen opbevares på affaldspladsen ved Granvej 27 — låst med samme kode som storskraldsrummet.

Udenfor terrassen

Hæk og buske langs lejlighedernes terrasser vedligeholdes af grundejerforeningen — rækkehusenes hæk mod naboen er beboernes eget ansvar. Se Regler for rækkehusene for den fulde oversigt.

Arealet uden for din terrasse tilhører grundejerforeningen. Du er velkommen til at plante her, men det sker på foreningens jord og inden for de rammer, lokalplanen sætter. Arealet skal forblive åbent og tilgængeligt — der må kun plantes fritvoksende hæk eller busketter, ikke sættes fast hegn.

Arrangementer

Grundejerforeningen arrangerer løbende fællesarrangementer for beboerne i Bagsværdlund. Tidligere har vi holdt fastelavn, sommerfest, loppemarked og nabomøder.

Kommende arrangementer annonceres via Probo og ved opslag i Facebook gruppen. Har du ideer til arrangementer, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsen.

Send en ide til bestyrelsen
Beboere til sommerfest på fællesarealet i Bagsværdlund

Facebookgruppe for beboere

Beboerne i Bagsværdlund har en Facebookgruppe, hvor du kan følge med, stille spørgsmål og dele tips om vores boliger, fællesarealer og lokale arrangementer. Gruppen er åben for alle, der bor i området — ejere såvel som lejere. Det er et godt sted at lære sine naboer at kende.

Nye medlemmer godkendes af administrator — skriv din adresse i en besked ved tilmelding.

Tilmeld dig gruppen på Facebook