SANS FOR KVALITET OG DETALJER

CALUM har gennem årtier stået for god arkitektur og høj standard på de bedste beliggenheder. Der er også i dette projekt lagt vægt på gennemtænkte løsninger med sans for detaljen.

Udeliv
Områdets charme gør, at man fristes til at være ude. Derfor er der for alle rækkehusenes vedkommende indtænkt hyggelige haveterrasser, men også – afhængig af beliggenhed og type – meget lækre tagterraser i forskellige størrelser. For alle ejerlejlighedernes vedkommende er der gode, sydvendte altaner. Fællesarealerne er grønne, og der er gjort plads til leg og boldspil.

De vigtige rum
Køkken og bad skal ikke bare fungere, det skal også være smukke rum, der giver daglig glæde.

I BAGSVÆRDLUND er køkkener i et smukt tidløst design med grebsfri låger og en elegant hvid komposit bordplade med underlimet vask. Hvidevarer er med integrerede låger, så de glider ind og i princippet bliver ”usynlige”. Til badeværelset er valgt en flot tidløs flise i ”Limestone Brown”. Endvidere et flot bordarrangement med indstøbt vask og stort spejl med LED backlight. Selvfølgelig væghængt toilet. 

De små ting, der gør en stor forskel
Der er gulvvarme i alle rum. Det giver en behagelig varme, og man slipper for radiatorer. I alle rækkehuse er der stort el-betjent ovenlysvindue, der giver masser af dejligt lys. Der er iøvrigt generelt valgt en høj standard. F.eks. er armaturer fra Hans Grohe, og i bruseren er der linjeafløb, hvilket giver daglig komfort. Også hvidevarer er af god kvalitet. Kort sagt: Det er gjort færdigt!

BAGSVÆRDLUND – EN OASE I BYEN

Det er tanken, at BAGSVÆRDLUND skal være en oase i byen. Hvor der er attraktive fælles friarealer lige uden for døren, der indbyder til leg og ophold. Området passes og vedligeholdes af Grundejerforeningen, så den enkelte ejer kan nyde området samtidig med, at tiden kan bruges på andre ting end havearbejde.

 

Kontakt vores mægler

Hvis du har forelsket dig i BAGSVÆRDLUND og gerne vil vide mere om de forskellige typer boliger, er du meget velkommen til at kontakte home i Bagsværd.

146@home.dk

+45 44 98 18 18